Normalt er vi danskere lidt stolte over at kunne prale med, at vi ikke kun er verdens ældste eksisterende kongedømme, men også, at vi har verdens ældste flag.

Dannebrog, eller Danebroge, er sandsynligvis et af verdens ældste flag.

Det er i hvert fald det flag, der uafbrudt har været anvendt længst i historien.

Men faktisk havde danerne et flag eller fane før det, vi i dag kender som Dannebrog.

Dannebrog har sandsynligvis først været et korsfarermærke i forbindelse med danskernes forsøg på at kristne det hedenske Estland.

  

Historisk er det svært at bestemme, hvorvidt Dannebrog virkeligt er verdens ældste flag.

Men det kan konstateres, at det røde flag med det hvide kors, som vi i dag betegner som Dannebrog, ikke er Danmarks ældste flag.

I forbindelse med kristendommens indførelse måtte Odins Ravn dog for bestandigt vige for det kristne symbol, korset.

I følge sagnet "faldt Dannebrog ned fra himlen". Dette sagn stammer fra slaget ved Lyndanisse i Estland 15. juni 1219 under Valdemar Sejrs korstog mod Esterne.

Øjeblikket hvor Dannebrog, ifølge sagnet, daler ned fra himlen 15. juni 1219 i slaget ved Lyndanisse i Estland.
(Maleri af C A. Lorentzen)

Samtidigt hørtes en stemme, der forkyndte, at når denne fane løftedes ville danskerne vinde. Dette opildnede de hårdt trængte danskere under Kong Valdemar til den endelige sejr.

Der findes dog ingen historiske beviser på, at Dannebrogs oprindelse stammer fra dette slag. De første afbildninger af Dannebrog med den røde dug og det hvide kors stammer fra Valdemar Atterdag tid (1340-1375), mere end 150 år senere.

Hvis flaget stammer fra Valdemar Atterdags tid, er det Østrigske og Engelske flag faktisk ældre.

Men sagnet eller ej, siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol, om end det først flere hundrede år senere blev hvermands eje.

Fra 1912 er den 15. juni hvert år blevet fejret som Valdemarsdagen

Splitflag eller stutflag

Af flere omgange blev det ved kongelige resolutioner bestemt, at Dannebrog som splitflag var forbeholdt Kongen og dennes skibe.

Den første kgl. resolution blev udstedt af Christian IV den 20. maj 1635. Heri blev det bestemt, at koffardiskibe (handelsskibe) fremover skulle føre Dannebrog som Stutflag, dvs. et flag uden splitter. Det er i dag det flag vi til daglig kalder Dannebrog.

Den praktiske begrundelse for forordningen var desuden at undgå at for-veksle det danske flag med Maltas.

Stutflaget med de kongelige monogrammer førtes af danske handelsskibe indtil 1867.

Dannebrog bliver hver mands eje

Når vi ser en flagsmykket Idrætspark, eller flaget der vajer en søndag i kolonihaven føler vi alle, at flaget er vores.

Men sådan har det ikke altid været.

Gennem flere hundrede år var fanen eller flaget forbeholdt Kongen og Statsmagten.

Koffardiflåden, eller handelsflåden som vi kalder den i dag havde allernådigst af Kongen fået tilladelse til at anvende flaget.

I 1834 gennemførte Kong Frederik VI således en lov, der forbød almindelige mennesker at bruge flaget.

Først i 1854 blev det tilladt private at anvende Dannebrog, eller rettere her ophævedes forbudet mod, at private anvendte Dannebrog.